Indtrykkene fra at deltage i mindfulness og compassion træning på hospice kan komme til udtryk på en poetisk facon. Her har en af deltagerne omsat disse indtryk til et digt, der blev læst højt til afslutningen.
Jeg er ikke dybsindig som Rumi med ord
Men en lille rimer i mit hjerte bor.
Knap tre måneder er gået
Og jeg har bevidst nærvær opnået.
At kunne mødes i trygge rammer
I en tid hvor vi ikke må gi’ krammer.
Men mærke at vi er sammen om noget godt
Og lade en ro og glæde brede sig så småt.
Nye holdninger, vendinger og begreber vi har hørt
Og mange situationer har gjort mig berørt
Både med irritation, tårer, glæde og ro,
Når hjemmearbejdet skulle laves og danne bro.
For mine tanker flyver, og min storetå den sanser ikke spor…
Men på tillid, venlighed, accept og nænsomhed jeg tror.
Tak for inspiration til at ’lande’ i arbejdet her
Specielt lærerig for mig var stilhedsdagen især.