I dag er jeg til mindfulness på Hospice Søholm med Ann og Jane. De leder et pilotprojekt, både kvantitativt og kvalitativt, med Mindfulness Baseret Stress Reduktion (MBSR) og compassion. Ann og Jane skal i den kommende tid lede os mod større nærvær og medfølelse med mennesker, der er møder megen lidelse i deres arbejdsliv.
Deltagerne kommer stille og roligt på plads, og der fornemmes en stille forventning og nysgerrighed til opstarten. Vi taler lidt om vores erfaringer med mindfulness og meditation. En del har erfaringer, positive som negative; med tanker som kører i ring, med at falde i søvn undervejs eller med at få kontakt med en fred, som ellers er svær at mærke i en travl hverdag.
Vi starter med en kort guidet meditation på en stol og med fødderne solidt placeret i gulvet. Jane spørger åbent og undrende ind til vores oplevelser af denne enkle øvelse. Flere kommer til at tænke over, hvad der sker i kroppen eller i tankerne undervejs eller undrer sig over, hvorfor de agerede på en bestemt måde i forhold til, hvad de ellers kunne have gjort. Sådan er det ofte i dette MBSR forløb – en lille øvelse kan afstedkomme en stor undring over ens oplevelser, reaktioner eller de vanlige måder vi handler på, som er så menneskeligt at få gennem sit liv.
En ’rosinøvelse’ sættes i gang efter lidt vigtig snak. Denne lille rejse i at sanse et par rosiner afstedkommer endnu flere refleksioner over, hvor lidt eller meget vi ’mærker’ livet i dagligdagen, eller hvor meget mere vi kan suge ud af livet, hvis vi giver os selv lidt mere tålmodighed, nærvær og tid til det.
Dagen slutter med at Ann guider den lange body scan. Mange falder hen eller oplever, at de er ’væk’ fra øvelsen i at mærke sin krop og være tilstede kun med den. Det bliver vores lektie til næste gang – 1 gang daglig træning af body scan.